Dansk-Borydning

Hvornår bør man gøre brug af en dødsboadvokat

Hvis et dødsbo er komplekst, har aktiver af en vis størrelse (eksempelvis over en halv million kroner), eller hvis den afdøde har aktiver i udlandet, er det tit en fordel for eventuelle arvinger at kontakte en advokat med speciale i dødsbo og arveret, som kan anmode skifteretten, at dødsboet udleveres til privat skifte og derved hjælpe med behandlingen af boet. Ved behandling af dødsbo er en dødsboadvokat behjælpelig med både den praktiske og juridiske håndtering og behandling af dødsboet og kan også rådgive arvingerne. Det skal dog siges, at det ikke et krav at søge advokatbistand ved skifte af dødsbo.

 

 

Hvad er advokatens opgaver

Opgaverne som en advokat typpisk påtager sig ved behandling af et dødsbo er blandt andre følgende:

 

• Advisering om valg af den korrekte skifteform.

• Udarbejde åbningsstatus og fremsende indenfor fristen.

• Stå for omaddresering af post, samt opsigelse abonommenter og andre betalingsaftaler.

• Få foretaget vurdering af boets aktiver af en vurderingsekspert, eksempelvis, indbo, fast ejendom og biler.

• Modtage krav fra og betale boets kreditorer. Et bos gæld bliver altid betalt før arven bliver udbetalt.

• Vejlede omkring valg af skæringsdag. Specielt ved skattepligtige boer, kan skæringsdag have stor betydning.

• Beregning af boafgift, samt fremsendelse af dette til Skat.

• Sørge for korrekt udbetaling af arv, efterarvelovens bestemmelse, samt evt. fortliggende testamente.

 

 

Skifteformer

Der er flere forskellige skifteformer ved behandling af dødsbo. Det afhænger af det pågældende dødsbo, samt i flere tilfælde også arvingerne, hvilke af de forskellige skifteformer der er den rigtige.

 

De forskellige former for skifte:

 

Boudlæg

Hvis hele den afdødes formue ikke overstiger DKK 41.000, kan dødsboet blive behandlet som boudlæg. Der er som udgangspunkt den person som har betalt begravelsesomkostningerne der vil modtage boudlægget.

 

Ægtefælleudlæg

Hvis afdødes og ægtefællens samlede formue ikke overstiger DKK 720.000  bliver hele boet udlagt til afdødes ægtefælle. Ved sammentælling af formuen indkalkuleres alle aktiver og passiver, hvilket også omfatter pensions- forsikringsbeløb, som kommer til udbetaling som følge af dødsfaldet.

I mange tilfælde vil denne form for opgørelsesmetode medvirke at den totale formue overstiger grænsen for ægtefælleudlæg.

 

Uskiftet bo

I praksis betyder det at side i ”uskiftet bo”, at den længstlevende ægtefælle udskyder betalingen af arv til afdødes arvinger, og kan derfor i mange tilfælde fortsætte den økonomiske eksistens, der var før dødsfaldet.

At vælge uskiftet bo kan virke som det lette valg i en svær situation, men det er ikke altid den rigtige løsning. Der kan være store ulemper forbundet med at sidde i uskiftet bo – alt afhængig af længstlevendes og arvingers livssituationen, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at søge juridisk hjælp før skifteformen vælges.

 

I tilfælde af at afdøde og den længstlevende ægtefælle var gift og udelukkende havde fællesbørn, så har den længstlevende ægtefælle krav på at hensidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde efterlader sig særbørn, er der ligeså mulighed for at vælge uskiftet bo. Det kræver dog i dette tilfælde særbørnenes samtykke.

 

Privat skifte

Langt de fleste dødsboer i dag behandles ved valg af skifteformen man kalder ”privat skifte”. Ved denne skifteform er det arvingerne selv som behandler dødsboet, og også dem som står for den praktiske dek af afvikling af boet. I mange tilfælde sker dette med hjælp fra en advokat, som assisterer de privatskiftende arvinger. I disse tilfælde bør advokaten stå for det praktiske arbejde i forbindelse med dødsboets opgørelse. Dette indkluderer eksempel udarbejdelse af åbningsstatus, indhentelse af en vurdering af boets aktiver, afhændelse af aktiverne, valg af skæringsdag, beregning af skat i boet, udregne boafgift samt udarbejde og indlevering af boopgørelse med bilag, samt udlægge fast ejendom til arvingerne etc.

Ved et privat skifte, skal der senest 15 måneder efter dødsfaldet indleveres en boopgørelse til skifteretten. Hvis dette ikke sker, vil skifteretten bestemme at der skal udpeges en autoriseret bobestyrer, og at boet så skal skiftes som bobestyrerbo.

 

Bobestyrerbo

I alle skifteretter er der udnævnt et antal advokater som er autoriserede bobestyrere. Hvis alle de andre skifteformer ikke er mulige, behandles et dødsbo som udgangspunkt som ”bobestyrerbo”,. Dette valg kan blandt andet have at gøre med uenighed mellem arvinger. I praksis medfører det, at skifteretten vurderer, at boet ikke kan behandles under privatskifte.

Ifølge arveloven kan enhver arving kræve behandling af dødsbo af en autoriseret bobestyrer.

Et dødsbo vil ligeledes overgå til behandling ved bobestyrer, hvis arvingerne under privatskifte opdager at boet er insolvent. En bobestyrer kan, udover også at være beskikket af skifterette, være indsat efter den afdødes ønske (i dennes testamente).

Den store forskel mellem et privat skifte bo og bobestyrerbo, er at en bobestyrer kan lave beslutninger under selve behandlingen af boet; også selvom der kan være uenighed mellem arvinger. Træffes sådanne beslutninger, kan arvinger der eventuel måtte være uenige, indbringe afgørelsen for skifteretten.

Et bobestyrerskifte skal være afsluttet senest 24 måneder efter dødsfaldet, men der kan gives dispensation fra skifteretten.

 

Insolvent bo

Insovente dødsboer behandles af en autoriseret bobestyrer efter gældende regler i konkursloven og dødsboskifteloven.

 

 

Skat & afgifter

 

Boafgift

Alle arvinger skal betale boafgift (som tidligere kaldtes for arveafgift), undtagen den afdødes ægtefælle og visse velgørende organisationer.

Boafgiften udgør 15 % og skal beregnes af den arv, der overstiger et bundfradrag, som udgør 272.900 kr.

Nogle arvinger skal betale et tillægsboafgift på 25 %, således at den samlede boagift for de tillægsboafgiftspligtige er 36,25 %. Arvinger der bliver ramt af tillægsboafgiften er normaltvis søskende, nevøer/niecer eller eksempelvis naboer.

 

Skat

Det er ikke alle boer som er skattepligtige. Hvis boets nettoformue overstiger kr. 2.680.000, eller den samlede værdi af boet aktiver overstiger dette beløb er boet skattepligtigt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der skal betales dødsboskat, men er det ofte.

 

Retsafgift

Lige meget om et dødsbo skiftes privat eller af en bobestyrer, skal der betales en retsafgift på 2.500 kr.

Hvis arvebeholdningen overstiger 1 million. kr. skal der betales en yderligere afgift på 6.500 kr., således at den samlede retsafgift udgør 9.000 kr.

 

​

​

N.B. Satser fra 2015. Beløb reguleres årligt. Vi gør opmærksom på at imformationen på denne side kun er vejledende og ikke skal ses som juridisk gyldigt.